Intro til vores sociale historier samt hvorfor at vi har fokus på dem. Ida har endnu ikke lavet denne tekst da vi skal afklare i uge 29, om vi kører med dette set-up.
Forslaget går på at dele denne sektion op i to dele:
En sektion med sociale interne historier: Aldersdiversitet i Jeudan, Byggepladsen på taget og en historie mere fra Mini Magasinet eller fra ansvarlighedsrapporten.
En sektion med sociale eksterne historier: Tegneren i tårnet, Real:Care, Børneriget, Skyggebørn m.m.
Jeudan føler også et ansvar for projekter og indsatser, der ligger helt udenfor koncernens kerne kompetence og bidrager til samfundet via udvalgte samarbejder. I 2021 er der indgået en partnerskabsaftale med Skyggebørn. En forening, der etablerer og faciliterer samtalegrupper for børn og unge, der er i sorg efter tabet af nærtstående personer, ofte deres mor eller far. Jeudan støtter også BørneRiget Fonden, som skal være der for BørneRigets patienter og deres pårørende, når hospitalet står klar i 2025; LøkkeFonden, der har til formål at hjælpe svært udsatte drenge i alderen 13 til 25 år; og Velkommen Hjem, der støtter veteraner og fokuserer på at bringe deres militære kompetencer og erfaring ind i det civile liv. Et mere overordnet samfundsbidrag ligger i selve kernen af Jeudans ejerforhold. Bag 82,5 % af aktiekapitalen i Jeudan står William Demant Invest og Chr. Augustinus Fabrikker, som via hver deres fonde støtter velgørende formål på baggrund af strategiske investeringer. Hos William Demant Invest yder William Demant Fonden støtte til områder som forskning i audiologi (læren om hørelsen), unges uddannelse, børn og unges trivsel, kunst og kultur. Hos Chr. Augustinus Fabrikker muliggør koncernens afkast Augustinus Fondens store almennyttige arbejde, som primært ligger inden for de kulturelle, sociale og forskningsmæssige områder.
Jeudan skal fortsat værne om København og skabe en langsigtet bæredygtig og rentabel forretning til gavn for koncernens kunder, medarbejdere og ejere – og i sidste ende til gavn for hele samfundet.