Gå til hovedindhold

Om Jeudan

Politik for modarbejdelse af hvidvask

Nærværende politik for modarbejdelse af hvidvask har til formål at skitsere rammerne og retningslinjerne for Jeudans indsats mod hvidvask. Herunder har politikken til formål at redegøre for Jeudans overordnede mål for forebyggelse af hvidvask samt Jeudans forpligtelser i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (herefter ”hvidvaskloven”).

facade på kigkurren 6-8 i københavn s

Baggrund og politik

Som en af Danmarks største service- og ejendomsvirksomheder har Jeudan et betydeligt samfundsansvar, herunder et ansvar og en rolle med henblik på at modarbejde hvidvask og terrorfinansiering.

Jeudan accepterer ikke og tager afstand fra enhver form for hvidvask og terrorfinansiering. Jeudan forventer tilsvarende, at Jeudans samarbejdspartnere og andre aktører har samme indstilling til hvidvask og terrorfinansiering.

Det er Jeudans overordnede mål at træffe fornødne forebyggende foranstaltninger mod hvidvask, samt at samtlige aktiviteter behandles og håndteres i overensstemmelse med retningslinjerne og kravene i hvidvaskloven, når denne lov stiller krav herom for Jeudan.

Rammer og retningslinjer

Jeudan er som service- og ejendomsvirksomhed ikke omfattet af hvidvaskloven, hvorfor Jeudan – i en vid udstrækning – ikke er forpligtet til at iagttage de i hvidvaskloven anførte forebyggende foranstaltninger mod hvidvask.

Jeudan anerkender, at branchen og visse af de af Jeudan foretagne aktiviteter i et vist omfang udsættes for hvidvask, hvorfor Jeudan selv agter at iværksætte forebyggende tiltag med henblik på at modarbejde hvidvask.

Risikovurdering

Selvom Jeudan i henhold til hvidvaskloven ikke er forpligtet hertil, har Jeudan – med afsæt i hvidvasklovens intentioner – foretaget en risikovurdering af aktiviteter, herunder risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering.

Risikovurderingen foretages med udgangspunkt i Jeudans forretningsmodel med henblik på at klarlægge de forretningsområder i Jeudan, der kan være eksponeret for hvidvask- og/eller terrorfinansieringsrisici.

Risikovurderingen danner grundlag for, at Jeudan kan vurdere hvilke forretningsområder, der skal prioriteres for at undgå, at Jeudan kan misbruges til hvidvask og finansiering af terrorisme, samt hvilke operationelle procedurer der skal iværksættes for de enkelte forretningsområder.

Denne risikovurdering danner ligeledes grundlag for, hvordan Jeudan tilrettelægger nærværende politik med henblik på at implementere passende foranstaltninger for at mindske risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.

Nedenfor redegøres nærmere for de aktiviteter og forebyggende foranstaltninger, som Jeudan har implementeret på baggrund af risikovurderingen.

Aktiviteter og forebyggende foranstaltninger

Udlejning
Størstedelen af Jeudans aktiviteter er uden for hvidvasklovens anvendelsesområde.

Dette drejer sig hovedsageligt om udlejning af bolig- og erhvervslejemål.

Indenfor ejendomsbranchen er hensynet rettet mod, at ulovligt tilvejebragte midler ikke investeres i fast ejendom, hvorfor der ikke er nogen selvstændige krav i hvidvaskloven vedrørende lejeforhold.

Jeudan har herved vurderet, at det ikke er nødvendigt at implementere særlige forebyggende foranstaltninger mod hvidvask for disse aktiviteter.

Køb og salg af fast ejendom
I visse tilfælde køber eller sælger Jeudan ejendomme, hvilke transaktioner hovedsageligt håndteres af eksterne advokater/erhvervsejendomsmæglere, der er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, og således er forpligtet til at iagttage hvidvasklovens bestemmelser vedrørende forebyggende foranstaltninger.

Ved mindre køb eller salg af fast ejendom forestår Jeudan selv overdragelserne.

I disse situationer har Jeudan på baggrund af risikovurderingen implementeret følgende kundelegitimationsprocedure:

  • Ved køb eller salg af fast ejendom til en eller flere fysiske personer, herunder enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, mv., indhenter Jeudan identifikations oplysninger i form af

    • kopi af sygesikringsbevis hos sælger/køber og

    • kopi af pas eller kørekort hos sælger/køber

  • Ved køb eller salg af fast ejendom til en juridisk person, herunder anpartsselskaber, aktieselskaber, mv., foretager Jeudan en legitimation af de tegningsberettigede ved indhentelse af:

    • Kopi af sygesikringsbevis samt

    • Kopi af pas eller kørekort

Ovenstående iagttages alene, såfremt gældende regler om persondata hjemler en sådan behandling.

Virtuelle kontorer
Hvidvaskloven stiller i en vis udstrækning krav til, at virksomheder iagttager en række forebyggende foranstaltninger, såfremt virksomheden udbyder tjenesteydelser til virksomheder ved at stille hjemstedsadresse eller anden kontaktadresse og dertil knyttet tjenester til rådighed.

Jeudan udbyder ikke sådanne tjenesteydelser til virksomheder, herunder foretager Jeudan ikke udlejning af såkaldte ”virtuelle kontorer”, hvor kontoret alene anvendes til modtagelse eller videresendelse af post eller lignende.

Der kan forekomme situationer, hvor Jeudans kunder forestår udlejning af ”vir-tuelle kontorer” til tredjemand. I sådanne situationer vurderer Jeudan, at det alene er Jeudans kunde som i retsforholdet med tredjemand vil være omfattet af hvidvaskloven.

Kontantforbud
Hvidvaskloven indeholder et kontantforbud for alle virksomheder, som ikke er omfattet af lovens § 1, stk. 1.

Idet Jeudan ikke er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, er Jeudan underlagt kontantforbuddet.

Dette indebærer, at Jeudan ikke må modtage kontante betalinger på DKK 20.000 eller derover på én gang eller som indbyrdes forbundne betalinger.

Jeudan har dog fastlagt en politik om ikke at modtage kontante betalinger på DKK 10.000 eller derover på én gang eller som indbyrdes forbundne betalinger.

Whistleblower-ordning

Jeudan har etableret en Whistleblower-ordning, hvor medarbejdere i Jeudan har mulighed for at indberette lovovertrædelser eller mistanke herom.

Lovregler og standarder

Jeudan vil overholde de til enhver tid gældende strafferetlige regler om hvidvask.
Jeudan ønsker endvidere at følge relevante regler og god praksis, som er rettet mod forebyggelse af hvidvask.

facade på jeudan ejendom på bredgade 45 til udlejning

Ansvarlighed

Klima-, energi- og miljøpolitik

Vores klima-, energi- og miljøpolitik har til formål at skitsere de overordnede rammer og ambitioner for Jeudans handlinger, dispositioner og tiltag på klima-, energi- og miljøområdet samt at skabe gennemsigtighed herom.

taget på jeudans udlejningsejendom i københavn k

Ansvarlighed

Skattepolitik

Vores skattepolitik har til formål at skitsere de overordnede rammer og retningslinjer for Jeudans anvendelse af gældende skatte- og afgiftsregler samt at skabe åbenhed og gennemsigtighed herom.

ejendomsudlejning i stræderne i københavn k

Ejendomme

Søg efter dit næste lejemål

Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.