Farvergade er en del af området Stræderne, som generelt er præget af bebyggelser opført efter Københavns store brande i 1728, 1795 og 1807, hvor store dele af de københavnske huse gik op i flammer. Brandene var et ildevarslende tegn på, at bygherrer og arkitekter måtte tænke anderledes, når husene skulle genopbygges for at undgå lignende hændelser fremover.
Men faktisk strækker historien sig endnu længere tilbage. Allerede i 1560 fik Kong Frederik den 2. opført kongelige klædeproduktion under navnet ’Kongens Vantfarveri’, på det sted, hvor Vartov Hospital kom til at ligge fra 1666. Det var praktisk, at den kongelige farvegård skulle ligge her i netop dette område, eftersom der skulle bruges en del vand til produktionen, som kunne hentes fra datidens vandmølle ved Vandkunsten. Som kvikke læsere måske allerede har gættet, er det efter Kongens Vantfarveri, Farvergade har fået sit navn.
Udover at Farvergade sammen med nabogaderne har været centrum for byens bordeldrift, lå der i 1800-tallet også både alderdomshjem og et af byens mest berygtede værtshus. Alderdomshjemmet, som også var en slags fattiggård, lå i den historiske bygning Vartov, og så nært som i nabohuset lå logihuset "Holger Danske". Holger Danske tilbød logi til overnattende gæster, men det var skænkestuen, som huset var kendt for. Og selvom Farvergade er kort, har der ikke været langt til næste omgang.
Hvis mursten kunne tale...
Farvergade 2-4
Farvergade 2-4 er en hjørneejendom med otte fag til Farvergade, et hjørnefag og fire fag til Hestemøllestræde. Ejendommen blev opført i 1907, og er som mange af gadens andre bygninger fra samme periode, tegnet af den selvlærte arkitekt Rogert Møller. I Farvergade er der derfor stor sammenhæng mellem facadernes udtryk, som generelt er karakteriseret ved de buede vinduer, runde karnapper og trekantsgavle.
Farvergade 6-8
Farvergade 6-8 blev opført i 1907 og er også tegnet af Rogert Møller. Denne gang med Møllers svigersøn Valdemar Dan som samarbejdspartner. Ejendommen er opført over ni fag i fem etager, hvoraf den øverste etage er tilbagetrukket fra den øvrige facade. I modsætning til Farvergade 2-4. hvis facade står i rød blank mur, har ejendommen Farvergade 6-8 en pudset og hvidmalet facade, som er udsmykket med forskellige blomstermotiver. De buede vinduer og runde karnapper skaber dog alligevel et slægtskab mellem de to facader.
Bevæger du dig rundt i området, sker der pludselig et skift i arkitekturen, når man når til Farvergade. Det skyldes at Farvergade blev saneret i starten af 1900-tallet, hvor der blev givet grønt lys til at udvide gaden med to nye ejendomme, Farvergade 2-4 og 6-8.
Fest og farver i det kulørte nabolag er i dag skiftet ud med kontorer, nicheforretninger og besøgende, som blandt andet vil mærke gadens helt specielle stemning på egen krop. Hermed slutter den farverige fortælling.