Historien om atelieret i Bredgade 33c

I gården i Bredgade 33 – mere præcist Bredgade 33c – gemmer sig en malerisk historie om en baggård, der i midten af 1800-tallet forvandlede sig fra små stalde til et stort atelier, som på kort tid blev samlingspunkt for nogle af Danmarks mest anerkendte malere.

Historien starter i 1850, hvor DFDS' grundlægger, skibsreder H. P. Prior, køber forhuset Bredgade 33. I 1865 vælger Prior at sløjfe en del af haven og staldene bag forhuset for i stedet at opføre et treetagers højt baghus. Baghuset, som i dag har adressen Bredgade 33c, bliver opført som atelier for Priors søn, billedhuggeren Lauritz Prior, der bl.a. har udført de relieffer, som du i dag vil se, at baghusets facade er dekoreret med.

Atelieret er tegnet af arkitekten Vilhelm Petersen, der også står bag bebyggelsen af Søtorvet.

Starten på Kunstnernes Frie Studieskoler

Udover Lauritz Prior blev atelieret også med tiden benyttet af en række andre anerkendte kunstmalere, heriblandt P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Carl Bloch og Edvard Weie. Det store engagement i atelieret skulle på kort tid vise at blive startskuddet på en helt ny studieretning inden kunsten. I protest mod den forældede undervisning på kunstakademiet igangsatte Krøyer og Tuxen i 1882 nemlig Kunstnernes Frie Studieskoler på adressen. Tuxen blev skolens leder og kort tid efter trådte Krøyer til som underviser. Allerede i 1883 blev skolen et anerkendt alternativ til Kunstakademiet og begyndte at modtage økonomisk støtte fra det offentlige.     

Skolen havde stor betydning for det moderne gennembrud i dansk kunst.

I en gade i forandring

Da atelieret i midten af 1800-tallet blev opført, var den officielle adresse ikke Bredgade, men derimod Norgesgade. Det hed gaden indtil 1877, hvor man besluttede at ændre navnet til Bredgade, som den længe blev kaldt i folkemunde. Bredgade hører til den bydel, der siden 1748 har heddet Frederiksstaden efter Kong Frederik 5.

Arkitekten Niels Eigtved udarbejdede byplanen for området efter tysk og fransk inspiration. Det betød lige, lyse og luftige gader bebygget med store borgerhuse og palæer efter en samlet plan og fælles æstetiske normer. Bydelens borgerhuse har hver især en udpræget symmetri og en ensartet etageopbygning, hvilket giver gennemgående vandrette linjer i facadeforløbene. De enkle hovedgreb i både byplanlægningen og facadekompositionerne skaber en samlet arkitektonisk fortælling, som giver området dets særprægede karakter. 

Frederiksstaden og i særdeleshed Bredgade er i dag et eftertragtet område med en særlig atmosfære.

Livet i Bredgade er naturligvis et helt andet end dengang de store Skagensmalere arbejdede i atelieret, men ejendommen Bredgade 33C er ligesom mange af gadens andre heldigvis velbevaret og klar til at blive brugt til nye formål. 

Læs flere gode historier om ejendomme i København.